


Det islandske tøjmærke 66 North har efterhånden en række succesfulde samarbejder og kampagner bag sig. Mærket der ofte tager afsæt i islandske håndværkstraditioner, byder endnu engang på masser af regnfrakker, vindjakker, og tilbehør, der gør sig godt til enhver tid. 66 North er klar med ny sej kampagne skudt med 81-årige Asdis Karlsdottír i front – og du kan se de cool kampagnebilleder lige her!
Model ved et tilfælde!
66 North har i deres nye kampagne islandske Asdis Karlsdottír som kampagnemodel. Asdis kommer fra Akureyri, en lille by i det nordlige Island, og blev udvalgt som model på ganske utraditionel vis.
Kampagnen blev en realitet, da brandet modtog en ansøgning på deres Facebook-side fra den 81-årige kvinde. I forbindelse med et jobopslag, havde Asdis Karlsdottir i sjov ansøgt et job som model, hvor hun havde vedhæftet et par billeder af sig selv og kommentaren “leder i efter en model”. Det friske udspil fra kvinden fik hurtigt ben at gå på, da 66 North hurtigt så et potentiale, der kunne udmunde sig i et kreativt tiltag.
Mode har ingen alder!
Blot en lille uge efter stod Karlsdottír nemlig som model på sin første fotoskydning. “Alder og udseende er ikke alt. Alle mennesker har brug for at klæde sig på – og ikke mindst efter vejret og ens alder,” skriver 66 North i en pressemeddelelse.
På trods af den utraditionelle ansøgning fra Asdis Karlsdottír, gør den 81 årige kvinde det klart, at nutidens kampagner ofte har unge modeller i centrum. Med denne kampagne lægger det islandske brand i samarbejde med Karlsdottír vægt på, at mode ingen alder har. De fleste produkter købes af en bred skare og denne kampagne er et godt eksempel på dette.
Du kan komme med bagom 66 North seneste kampagne i filmen her.
Film: ©66north.com
Indlægget Mode har ingen alder! Cool 81-årig i front i ny 66 North-kampagne blev vist første gang den COVER.